Jeg er blevet mest hooked på at skrive om et online-kulturtidsskrift. Som sagt udspringer idéen fra at jeg er involveret i et nyt færøsk kulturtidsskrift, som udkommer på papir. Jeg er coordinator for annoncer og abonnementer til papirudgaven.
NU er idéen modnet til at jeg kunne tænke mig udarbejde et forslag til hvilke funktioner og ”features” en sådan kultur-tidsskrifts hjemmeside bør indeholde. Jeg vil holde særligt fokus på Web 2.0 funktioner. For at lette om opgaven og dens fokus, så tror jeg at det er vigtigt at jeg fastlægger hjemmesidens formål og dens målgruppe. Og i den forbindelse vil bruger/deltager-inddragelse fylde meget i formåls-teksten. Måske jeg endda skal opstille kriterier for efterfølgende at kunne bedømme sidens succes. Alle mine valg og argumentationer skal – så vidt muligt – være grundet i teorier, argumentationer eller undersøgelser fra fagets litteratur.
Resultatet bliver måske at jeg får udarbejdet et velovervejet og begrundet ”hjemmeside-funktions-design”. Sandsynligvis må jeg fravælge at se mine anbefalinger udmøntet i praksis på en hjemmeside. Derfor må jeg nok fravælge selve det visuelle design, men hellere fokusere på funktionaliteten og opfyldelsen af formålet (som bliver noget med et brugerskabt-kulturtidsskrift). Det kan også tænkes at selve ordet ”tidsskrift” mister sin berettigelse, og jeg i stedet må kalde siden for en kulturportal, kulturblog eller net-kultursted.
Derudover vil jeg muligvis komme frem til et så generelt resultat, at det kan overføres til andre kulturinstitutioner – og ikke bare til Outsider Magazin.
Og meget af det jeg fravælger nu, vil muligvis kunne bruges til en kommende bacheloropgave.
Til udarbejdelse af ovenstående har jeg brug for litteratur om mange ting.
Brainstorm:
Nu skal jeg finde litteratur, som kan understøtte og bidrage til fokuspunkter i min opgave.
God efterårsferie til dig, der måtte forvildes ind på min blog.
Vh Svend
1 comment:
så blander jeg mig i dine litteraturvalg ;) Har du hørt om "Jenny Preece: Online Communities, designing usability supporting sociability" denne kvinde skriver forståeligt og har også lavet oversigtsartikler, hvor hun samenfatter hovedpunkter fra sine bøger. efterårs-vind-i-bladebunkerne-knus
Post a Comment