Friday, March 09, 2007

Tak for gode minder ;o)

Ja, jeg må nok se i øjnene at jeg ikke formår at vedligeholde denne blog!

Det var et undervisnings-eksperiment. Jeg er glad for at jeg har snuset til bloggen. Men lige denne kommer at ligge stille - i hvertfald foreløbig.

Måske jeg på et senere tidspunkt finder motivation, tid og prioritering, sådan at jeg starter en ny blog.

Untill then ... Take care!

Friday, October 27, 2006

Udvidet "abstract"

Til aflevering senest fredag 27.10 kl. 14.00.

Indledning og Motivation
Kulturformidling har fået en ny dimension! Ligesom al anden formidling og kommunikation, så har internettet og webben medført nye muligheder. Man taler endda om nye kulturer på nettet, online fællesskaber, og om nye kunstarter, som skabes og eksisterer på webben. Kultur og kunst har med denne mulighed fået et nyt medie og et nyt rum at udvikle sig i; web og cyberspace. Der foregår et stort kapløb om nytænkning, om at gøre brug af nye funktionaliteter eller endda opfinde nye funktionaliteter. Motivationen kan være forskellig. Der sidder idealistiske udviklere, som brænder for programmering, andre brænder for formidling eller kulturen, og andre igen drives måske af udsigten til hurtige penge. Det viser sig også at tilslutningen til bestemte hjemmesider er meget omskiftelig og afhænger bl.a. både af sidens funktionalitet og af antallet af brugere. Specielt er succesen for de netsteder, som definerer sig som værende Web 2.0, meget afhængig af antallet af deltagende brugere. Kapløbet drejer sig også om at finde eller opfinde netsteder, som opfylder et tomrum eller et behov hos mange, - uanset om man i forvejen er klar over at man som bruger har dette behov. Vi kan f.eks. tænke på mobiltelefonen, som vi ikke har haft behov for alle de 1.000 år indtil i dag. Nu er den uundværlig. Traditionelt opfylder tidsskrifter bl.a. et behov om hurtig formidling af ny viden. Kulturtidsskrifter formidler desuden anmeldelser og dybere artikler om hvad der rører sig kulturelt indenfor tidsskriftets dækningsområde.

Med min baggrund i ungdomsarbejde, projekt-koordinator i kulturcenteret Nordens Hus på Færøerne og med uddannelse som Akademiøkonom i Turisme, så interesserer kultur og formidling mig meget. Idealistisk formuleret, så føler jeg en tilfredsstillelse i at være med til at øge om andres livsindhold. De sidste par år har jeg været involveret i udgivelsen af det færøske kulturtidsskrift Outsider Magazin, som dog fokuserede mest på litteratur, og en smule på musik og billedkunst. Selv om ambitionen fra starten var at tidsskriftet også skulle være et levende online tidsskrift, så var der ikke kræfter til mere end papirformen. Tidsskriftet udkommer én gang om året og er på mellem 180 og 280 sider. Selv om vi havde haft resurser til at lave et online tidsskrift, så havde det næppe været så velovervejede og teoretisk begrundede beslutninger som strukturen havde bygget på. Derfor synes jeg at det nu ville være interessant med godt baggrundsmateriale, at få diskuteret hvordan sådan et online kulturtidsskrift kunne være opbygget. Forståelsen af kultur i denne sammenhæng er mest at forstå som kunstarter, som f.eks. litteratur, musik og billedkunst. Samtidig fravælger jeg bevidst formidlingen af bl.a. etnologisk kultur. Og netop tidsskrifters mulighed for at være aktuel og komme med det nyeste stemmer godt overens med tanken om web 2.0. Derfor synes jeg at det er oplagt og meget spændende at arbejde med tanken om at implementere web 2.0 ind i et online kulturtidsskrift. Udfordringen ligger i at udarbejde et hensigtsmæssigt design over hvilke funktioner eller features skal bruges.

Foreløbig problemformulering

Formålet med dette projekt er at udarbejde forslag til hvordan et online-kulturtidsskrift kan opbygges. Der vil være særlig fokus på at diskutere og implementere Web 2.0-funktioner, og inddragelse af de besøgende/brugerne/medskaberne.

- Hvilke web 2.0 funktioner er mulige?
- Og hvilke er hensigtsmæssige i forhold til tidsskriftets formål og dens målgruppe?
- Her skal mere power i!

Muligvis jeg her eksplicit skal opstille de begreber (web 2.0-funktioner) som jeg vil arbejde med. Dette for at tydeliggøre hvilke funktioner jeg vil arbejde med, og hvilke jeg ikke vil beskæftige mig med.
En problematik, som jeg muligvis ufrivilligt kommer at diskutere, er manglen på aktuel litteratur inden for dette nye fag.

Metodeovervejelser

Hvis jeg finder nok relevant litteratur, så vil jeg bruge metode 1.

1: Ud fra andres erfaringer vil jeg drage mine egne konklusioner og diskussioner om hvordan jeg kan designe mit konkrete online-tidsskrift. Derfor finder jeg så meget som muligt af relevant litteratur (teorier, erfaringer, undersøgelser m.m.). Disse vil jeg så bruge som baggrundsmateriale og helst stille op imod hinanden, - og derudfra udarbejde mit eget forslag til hensigtsmæssige løsninger til Outsider Magazin.
Her evt. nævne de web 2.0-elementer, som jeg fokuserer på. Og evt. nævne hvilke teoretikere jeg bruger til hvilke problemstillinger (konkrete web 2.0-fuktioner).

Resultatet bliver måske at jeg får udarbejdet et velovervejet og begrundet ”hjemmeside-funktions-design”. Sandsynligvis må jeg fravælge at se mine anbefalinger udmøntet i praksis på en hjemmeside. Derfor må jeg nok fravælge selve det visuelle design, men hellere fokusere på funktionaliteten og opfyldelsen af formålet (som bliver noget med et brugerskabt-kulturtidsskrift). Det kan også tænkes at selve ordet ”tidsskrift” mister sin berettigelse, og jeg i stedet må kalde siden for en kulturportal, kulturblog eller net-kultursted.

Hvis jeg ikke finder nok relevant litteratur, som diskuterer web 2.0 muligheder, fordele og ulemper, hvorfra jeg selv kan uddrage egne konklusioner og anbefalinger til Outsider Magazin, så kan mulighed 2 måske bruges.

2: Jeg udvælger én eller flere (kultur-)netsteder, og laver analyse(-r) over hvilke web 2.0-funktioner siden/siderne indeholder. Vurderer i hvilken grad siden kan kalde sig en Web 2.0-side. Og i hvilken grad web 2.0 udnyttes af brugerne, - og hvor hensigtsmæssigt de fungerer i forhold til sidens formål. Argumenter og baggrund understøttes selvfølgelig bl.a. af pensumlitteraturen.

Andet at huske:
Et sted i starten af opgaven skal jeg have disse overskrifter:

Definitioner af:
- Hvad er et tidsskrift? – f.eks. aktuel information/artikler.
- Hvad er web 2.0? – hvilke begreber er omfattet af dette. (O´Railly havde gode def.)
- Hvad er formålet med et online-tidsskrift (også i forhold til papirformen)?
- Hvilke er målgruppen(erne)?
- Osv.

So far so good!

Thursday, October 12, 2006

Mere om projektopgaven

Jeg er blevet mest hooked på at skrive om et online-kulturtidsskrift. Som sagt udspringer idéen fra at jeg er involveret i et nyt færøsk kulturtidsskrift, som udkommer på papir. Jeg er coordinator for annoncer og abonnementer til papirudgaven.

NU er idéen modnet til at jeg kunne tænke mig udarbejde et forslag til hvilke funktioner og ”features” en sådan kultur-tidsskrifts hjemmeside bør indeholde. Jeg vil holde særligt fokus på Web 2.0 funktioner. For at lette om opgaven og dens fokus, så tror jeg at det er vigtigt at jeg fastlægger hjemmesidens formål og dens målgruppe. Og i den forbindelse vil bruger/deltager-inddragelse fylde meget i formåls-teksten. Måske jeg endda skal opstille kriterier for efterfølgende at kunne bedømme sidens succes. Alle mine valg og argumentationer skal – så vidt muligt – være grundet i teorier, argumentationer eller undersøgelser fra fagets litteratur.

Resultatet bliver måske at jeg får udarbejdet et velovervejet og begrundet ”hjemmeside-funktions-design”. Sandsynligvis må jeg fravælge at se mine anbefalinger udmøntet i praksis på en hjemmeside. Derfor må jeg nok fravælge selve det visuelle design, men hellere fokusere på funktionaliteten og opfyldelsen af formålet (som bliver noget med et brugerskabt-kulturtidsskrift). Det kan også tænkes at selve ordet ”tidsskrift” mister sin berettigelse, og jeg i stedet må kalde siden for en kulturportal, kulturblog eller net-kultursted.

Derudover vil jeg muligvis komme frem til et så generelt resultat, at det kan overføres til andre kulturinstitutioner – og ikke bare til Outsider Magazin.

Og meget af det jeg fravælger nu, vil muligvis kunne bruges til en kommende bacheloropgave.

Til udarbejdelse af ovenstående har jeg brug for litteratur om mange ting.
Brainstorm:

  • Web-design
  • Sociability (styre/designe interaktionen) (f.eks. Preece s. 5-)
  • Online fællesskaber
  • Videndeling online (social nætværksteori, Granovetter)(stærke-svare relationer)
  • Web 2.0 (social networking sites, wikis, communikation tools, folksonomier)
  • Målgruppe (definere brugerne/deltagerne)
  • Rss-feeds
  • Blogs
  • Rationel-irrationel adfærd
  • m.m.

Nu skal jeg finde litteratur, som kan understøtte og bidrage til fokuspunkter i min opgave.

God efterårsferie til dig, der måtte forvildes ind på min blog.

Vh Svend

Tuesday, September 19, 2006

Ideer til projektopgave

Her lister jeg nogle begyndende ideer til min kommende projektopgave. Jeg er klar over at jeg stadig mangler den videnskabelige/teoretiske vinkel på tema´erne. Men dette er stadig på brainstorm-niveau.
- Alle er velkomne at komme med forslag og kommentarer.

Outsider Magazin. www.outsidermagazin.com

Emneord: debat, kulturformidling, oplysning

Opgaveide: Kulturtidsskriftet Outsider Magazin har en hjemmeside. Men den er aldrig rigtig blevet aktiv og levende. Måske jeg kunne – på en eller anden måde – lave et “2.0-projekt” inde på hjemmesiden. Jeg forestiller mig i øjeblikket at man kunne lægge de trykte artikler ud på nettet, og samtidig åbne for et forum hvor brugere kunne kommentere og debattere artiklerne og andet, som de syntes var interessant. Men er der en opgave i det?

Om: Outsider Magazin er et nyt færøsk kulturtidsskrift, som udkommer i papirform én gang om året. Det har A5 format, og er udkommet i 2005 (175 sider) og 2006 (272 sider). Det er et seriøst projekt, som indeholder bl.a. artikler, anmeldelser, omtaler og debatter, som perspektiverer færøsk kultur, kunst, musik, og litteratur i forhold til norden/verden. Tidsskriftet ønsker at være et åbent vindue mellem Færøerne og omverden. Min deltagelse har været at skaffe annoncører.
Finansieringen er via støtte fra fonde og annoncører. Projektet har ikke overskud, men hviler nogenlunde i sig selv – indtil nu.



Nordatlantens Brygge. www.bryggen.dk
(evt. incl. den færøske “ambassade”)

Emneord: debat, kulturformidling, oplysning

Opgaveide: Kulturhuset har sin egen hjemmeside. Måske man kunne skabe noget mere liv og involvere brugerne til at debattere, kommentere eller skrive om relevante emner for Nordatlantens Brygge. Mest om udstillinger og koncerter. Kunne der ligge en opgave her?

Om: Bryggen – som den bliver kaldt i daglig tale – er et gammelt restaureret pakhus ved Christianshavn, hvor den islandske ambassade, den grønlandske- og den færøske repræsentation holder til. Den færøske afdeling består bl.a. af representant for det færøske turistråd og representant for det færøske parlament. Huset har en fælles direktør, som står for at synliggøre Nordatlanten i København. Aktiviteterne er bl.a. udstillinger og koncerter.


Føroyahúsið. www.faroehouse.dk

Emneord: debat, kulturformidling, oplysning

Opgaveide: “Forsamlingshusets” hjemmeside kunne være mere indbydende til bruger-deltagelse. Det kunne jeg måske lave en opgave med?

Om: Huset er færingers “forsamlingshus” i København. Her arrangeres alle-mulige arrangementer for alle-mulige slags færinger – studerende, pensionister, kvinder, kædedans-enthusiaster m.m. I huset ligger også kontoret, som veljeder færøske studerende om forskellige samfunds- og studieforhold. Derudover kan nævnes at de har deres eget lille bibliotek, som er åbent.


Kollegiet Solbakken. http://Info.solbakken.dk

Emneord: debat, nærdemokrati, oplysning

Opgaveide: Kollegiets hjemmeside inbyder ikke til nogen som helst web-kommunikation. Det er en ren info-side. Kollegiet er en selvejende institution med et beboerråd, som tager beslutningerne. Erfaringerne fra de offentlige beboermøder på kollegiet er, at meget få af beboerne møder op for at deltage i nærdemokratiet. Der bor mindst 140 voksne mennesker på kollegiet og ca 10-15 kommer til møderne. Derfor synes jeg det kunne være et eksperiment værd at starte et netsted, som skulle have til formål at øge nærdemokratiet. Der skulle bl.a. være muligheder for at debattere og komme med forslag til hvordan livet på kollegiet kunne forbedres.



Fodbold-drenge. - (ingen hjemmeside endnu)

Emneord: debat, underholdning, socialisering

Opgaveide: Vi er ca 15 (færøske) mænd fra mit kollegie, som spiller fodbold hver lørdagmorgen. Vi savner et kommunikations-sted på nettet. Hvis jeg kunne finde et gratis sted med simpel funktionalitet, så kunne jeg måske oprette en hjemmeside, hvor vi kunne kommunikere. Men kan der muligvis findes en faglig vinkel at betragte denne kommunikation og deltagelse? Sådan at dét kunne blive en opgave?

Monday, September 18, 2006

Startrefleksion

Det er ud fra en del overvejelser at jeg har valgt faget Den Brugerskabte Web. Først vil jeg trække linien 2-3 år tilbage til mine begrundelser for at vælge at læse Biblioteks- og Informationsvidenskab på DB. Det har aldrig været min hensigt at blive bibliotekar. Jeg er aldeles ikke nogen bogorm, - men jeg er en systematiker og har en lidenskab for at “ordnung must sein!”. Jeg mener jeg er praktisk og reflekterende anlagt. I skolens informationsmateriale om uddannelsen fandt jeg flere lovende udsagn, om at dette var en bred uddannelse, hvor min profil så ud til at passe ind, og at uddannelsen sagtens kunne danne et solidt grundlag, hvis man ønskede at arbejde med kulturformidling el.lign.

Derudover syntes jeg at uddannelsen kunne supplere min anden 2 ½ årige uddannelse “Akademiøkonom i Turisme”, som var meget forretnings- og service orienteret. Uden helt at være sikker på hvordan disse kunne kombineres, eller præcis hvilke arbejdsopgaver jeg skulle stile imod efter endt studie, så kom jeg i gang. Efter 4 spændende og lærerige semestre, føler jeg at jeg har en rimelig god teoretisk base indenfor “biblioteksvidenskab”. Jeg ved det er afhængigt af hvordan man forstår ord, men jeg ønsker at komme længere med “informationsvidenskaben”. Og i særdeleshed i forbindelse med formidling og kommunikation.

I mine overvejelser for at vælge Den Brugerskabte Web indgår også bevidstheden om, at nu er jeg startet på mit sidste år af bachelor-uddannelsen, så nu vil jeg vælge fag som ikke kun er interessante, men sandelig også ser ud til at kunne bruges til noget praktisk ude i arbejdslivet! Med faget Den Brugerskabte Web regner jeg med for det første at få et indblik i webbens forskellige dimensioner og funktioner. F.eks. hvordan kommunikeres og hvad kommunikeres via web? Hvilke muligheder og konsekvenser har webben med sig?

På webben sker der en hastig udvikling, og jeg håber at dette fag kan give mig et overblik og et godt grundlag for i fremtiden selv at følge webbets udvikling. Og helst at udnytte dets muligheder. I dette semester vil jeg være opmærksom på hvordan og i hvilken grad webben kan indgå i mit fremtidige arbejdsliv, som sandsynligvis kommer at indeholde noget med kulturformidling/-coordinering.

Samtidig som jeg har denne interesse for dette nye medie, så har jeg en skepsis. Jeg har altid været lidt langsom at tage imod nye produkter. Min begejstring går ikke på at teknikken findes, som gør at alt dette er muligt. Hvis det ikke kan bruges til noget fornuftigt og nødvendigt, så taber det min interesse. Muligvis kan dette semester give mig et bedre grundlag for at vurdere hvor, hvornår og hvordan brugen af webben kan være hensigtsmæssig. Webben er “bare” tekniske muligheder, som kan inddrages i samfundets-, virksomheders-, sociale gruppers-, og enkelt personers liv og deres kommunikation med omverden. Så... Hvordan udnytter vi webben hensigtsmæssigt i fremtiden?

Min tekniske og erfaringsmæssige baggrund er spinkel. Jeg har brugt nettet til at skrive e-mails, læse nyheder og søge informationer. En del af kommunikationen i de forrige semesteres gruppearbejde har fordelagtigt foregået over nettet. Mine erfaringer med at lave hjemmesider er på et absolut begynderniveau, men jeg er startet. Og mine erfaringer med Web 2.0 er stortset lig 0,0. Jeg er dog en smule aktiv inde på de studerendes net-mødestet www.biblnet.dk.

Thursday, September 07, 2006

Fødslen af min blog

Velkommen!
Dette er mine første ord og handlinger nogensinde på en blog. Bloggen er oprettet i forbindelse med mit studie. Og det bliver spændende at se hvordan den vil udvikle sig.

Kom igen senere og se den rivende udvikling, som denne blog vil gennemgå.
Tak for at du gad besøge min blog!

Så nu... Besked, god tur ud i cyperspace!

Venlig hilsen
Svend